Hvad er yoga?

Yoga er en 5000 år gammel hinduistisk videnskab, der oprindeligt kun blev anvendt af indiske præster og munke. I deres søgen efter højere indsigter gav de afkald på en materiel livsstil for at meditere. For at kunne udholde de mange timers siddende meditation praktiserede de yoga. Yogaens styrke-og strækøvelser gav dem den nødvendige udholdenhed, smidighed og energi til at sidde og meditere i lang tid.

Yoga betyder ”union” på sanskrit. Yoga er udledt af roden ”yuj”, der betyder at ”forbinde” eller ”forene” og det skal forstås på den måde, at man arbejder med at forene kroppen og sindet.

Yoga er ingen religion og lægger sig heller ikke op ad en bestemt religion. Yoga er først og fremmest en praktisk fysisk, mental og åndelig disciplin, som starter med personlig udvikling og som kan udvikle sig til åndelig indsigt.