Bodil er oprindeligt uddannet beklædningsdesigner, billedkunstlærer og kunstterapeut og har lavet yoga siden hun var ung. I 2014 startede hun med at organisere yoga undervisning i Bjert og i 2015 blev hun selv certificeret som RYS 200 hos Yoga Alliance. Hun har taget sin uddannelse hos http://www.ayuryoga-ashram.com.

Bodil har på egen krop mærket, hvor kraftfuldt yoga virker ind på stress, krise- og spændingstilstande efter hun mistede sin søster til kræften i 2013. Gennem intensiv praksis af yoga, genfandt hun balancen til at leve det liv som hun elsker. I dag er yogaen en uundværlig del af den daglige rytme og Bjert Yoga er en organisk drevet virksomhed, der vokser om vinteren og skrumper om sommeren. Bodils nysgerrighed driver hende til stadighed ud i nye udforskninger, når hun sammensætter ugens program, som vil opleves som alsidigt og afbalanceret i forhold til vægten af styrke, smidighed, afspænding og meditation.

Hos Bjert Yoga vil du opleve en intim og hyggelig stemning, hvor folk lærer hinanden at kende, hvor der er the på kanden når man kommer. Holdene er små med max. 12 deltagere på hvert hold. Der er måtter og tæpper man kan låne gratis. Lokalerne ligger på gården Elskager i en smukt renoveret længe, med god gulv plads.